Torup i tal

Torups kvalitetsmarkører

Når vi fordeler og vægter udsagnene fra samtalerne med de ikke-gennemsnitlige tilflyttere, tegner der sig følgende billede af vores oplevelse af de kvalitetsmarkører, som betyder mest for Torup som bosætningsområde.

Stedet: Det er Økolandsbyen Dyssekilde og dermed det, som visionære og initiativrige mennesker har skabt, som umiddelbart får Torup til at skille sig ud. Bydelen opstod i Torup, fordi der var plads, og fremfor alt fordi kommunen var klog og fremsynet nok til at samarbejde med "nybyggerne" om at få lavet en lokalplan, der gjorde det muligt for dem at etablere sig der.

Genkendeligheden: Indledningsvis har stigningen i antallet af de ikke-gennemsnitlige tilflyttere været baseret på et stærkt fælles værdisæt. Selvom folk er forskellige, er man grundlæggende fortsat enige om en bestemt måde at leve sammen på. Det resulterer i en relativt homogen gruppe, som nye mennesker med lyst til livet i (øko)landsbyen har forholdsvis nemt ved at finde sig til rette i.

Friheden: Livet i økolandsbydelen leves i høj grad på fællesskabets præmisser. Stedet er attraktivt og fungerer, fordi folk er villige til at forpligte sig på det sammenhold. En demokratisk beslutningsproces med bestyrelse og medlemsmøder sikrer, at alle har mulighed for at komme til orde. De folk, der bor i økolandsbydelen, har en følelse af, at de vinder mere ved at være en del af fællesskabet end ved at kunne bestemme (det meste) selv. Den holdning smitter af på resten af Torup.

Fællesskabet: Fællesskabet er det bærende element i Torup og i særdeleshed i økolandsbydelen. Indledningsvis har det været fællesskabet om at opbygge et vegetarisk, spirituelt og humant landsbysamfund. Med tiden har fællesskabet udkrystalliseret sig. Økologi er stadig et tema, men det handler ligeså meget om fællesspisninger, kunst, musik, marked, festival m.m. Det er ikke kun folk, der bor i økolandsbydelen, men hele byen som deltager.  

Ambitionsniveauet: Det meste af det, der sker i Torup, har en størrelse og et omfang, som gør det muligt at drive ved hjælp af frivillige kræfter. Det er i vid udstrækning det nære og dermed byens borgere, som er omdrejningspunktet for en imponerende palette af aktiviteter og arrangementer. Himmelstorm Festival og Torup Madmarked er eksempler på arrangementer, som er kendt og i større omfang også tiltrækker folk udefra.

Innovationskraften: Det meste af det, der sættes i værk i Torup, sker ikke med indtjening og profit for øje. Det er noget, man gør, fordi man synes det er sjovt og gerne vil bidrage og styrke det sociale liv i landsbyen. Torup er et fristed. Penge er noget, de fleste tjener på jobs andre steder. En del arbejder i hovedstaden, hvorfor togforbindelsen er en væsentlig del af årsagen til, at disse mennesker kan bo i Torup og pendle til arbejde.  

Opbakningen: Torups størrelse gør, at man samles om det, der er. Det er de aktiviteter og arrangementer, som får fællesskabet til at fungere, der er flest af i byen. For mange er fællesskabet en stor del af årsagen til, at de har valgt at bo i Torup. Det er ikke alene indholdet i arrangementet, der er bestemmende for, om folk bakker op. De fleste kender de folk, der står bag et foretagende, og vil gerne med deres tilstedeværelse kvittere for det (store) arbejde, der ligger bag. Projekter, der ikke passer ind i f.eks. byens økologiske "profil", har det svært.

Nysgerrigheden: En del af dynamikken i Torup er drevet af nysgerrighed. Til at begynde med var omdrejningspunktet tilblivelsen af økolandsbyen. Med tiden har det bredt sig til resten af byen. Stedet opleves som en ramme, hvor det er forholdsvis nemt at udforske og afprøve nye tiltag. Byen er ikke større, end at alle kender til det, der sker. Er de nye tiltag afstemt i forhold til fællesskabet og de værdier, der knytter sig dertil, er de fleste villige til at give det meste en chance.

Nærheden: Det at have resten af fællesskabet tæt på er helt afgørende i Torup. Det hænder, at økolandsbyen kaldes for 'reservatet', fordi området er "reserveret" til et helt særligt fællesskab, som beboerne i Dyssekilde nyder at være i. Man kender ikke bare naboen, men også alle andre i fællesskabet. Alle opfordres til at have en mening om de ting, der skal og ikke skal ske. Dem, der ikke bor i "reservatet", nyder at det findes, men også at "stemple ud og ind" efter behov. 

Åbenheden: Den indbyrdes accept blandt de folk, der har valgt at bo i Torup, er udtalt. I økolandsbyen er det en forudsætning for at få fællesskabet til at fungere. Spiller man nogenlunde inden for de forholdsvis vide rammer, som er defineret af de værdier, som beboerne er samlet om, er døre og arme åbne. Over tid har økolandsbydelen og resten af landsbyen bøjet sig mere og mere mod hinanden.

Trygheden: De fleste kan overskue Torup. I økolandsbyen beskrives det som en følelse af at høre til blandt folk, som hver især sætter pris på resten af fællesskabet, herunder hver persons ret til at have og give udtryk for konkrete holdninger til det, der foregår.

Hjælpsomheden: De fleste refererer til byens størrelse. Man kender hinanden og har tilmed et forhold til hinanden, fordi man mødes og kommer hinanden ved hen over året. Det skaber sympati, men også en følelse af pligt til at hjælpe til, når det giver mening. I økolandsbydelen er det udtalt. Et eksempel er "barselspotte", som består i, at andre familier over en periode på 14 dage sørger for mad til nye forældre umiddelbart efter fødslen.

Tilgængeligheden: Aktiviteterne i byen er mangefold og fordeler sig hen over året. Det skorter ikke på ideer og den kreativitet, som skal til for at realisere dem. Aktiviteterne foregår i forsamlingshuset, på skolen eller i det gamle mejeri, i kældergalleriet eller i stationsbygningen. Disse mødesteder er nemt tilgængelige, hvor beboere mødes om at arrangere og afvikle arrangementer og aktiviteter. Der er også plads til et marked og en festival.

Forskelligheden: Der er stor variation i de aktiviteter og arrangementer, der udbydes i byen, f.eks. fællesspisning, kunst, jazz, yoga og koncerter. Udbuddet bæres oppe af frivillige. Folk arrangerer, fordi de har lyst og ikke med det formål at imødekomme et betalingsvilligt marked. Aktiviteter og arrangementer afspejler de ildsjæle og personer, der står bag, og deres interesser og kompetencer.

Gennemsigtigheden: Der gøres meget for, at alle byens borgere kan følge med i, hvad der sker i byen. Information om aktiviteterne er godt organiseret og tilgængelig. Et af omdrejningspunkterne er Torup Ting, som har en aktivitetskalender. Herudover kommunikeres der flittigt via Facebook. Det gør det nemt at overskue mulighederne for at deltage i arrangementer og samvær. Hertil kommer, at byen er lille, og at folk mødes og taler sammen.  

Hyppigheden: Det, der sker, varetages i mange tilfælde af en forening. Folk benytter sig af de muligheder, der er, hvoraf mange foregår på ugentlig basis, og flere større events er tilbagevendende. Der er en forståelse for, hvad aktiviteterne betyder for byen, og respekt for de mennesker, som tager teten. Mange er villige til at give en hånd med for at få det hele til at klappe.

Om Torup

Torup ligger i Halsnæs Kommune på Nordsjælland mellem Hundested og Frederiksværk. Byen har i dag ca. 350 indbyggere, hvoraf over halvdelen bor i Økosamfundet Dyssekilde. Torup ligger midt på Halsnæs med Roskilde Fjord mod syd og Kattegat mod vest og nord. Der er ca. 1 times kørsel til København i bil, og der er lokaltog fra Dyssekilde Station ca. hver ½ time.

Torup Landsby var oprindeligt hovedbyen på halvøen Halsnæs og opstod formentlig omkring Torup Kirke. Frem til midten af 80'erne var Torup en ganske almindelig landsby. Men i 1986 begyndte en kraftig udvikling at finde sted, da Økosamfundet Dyssekilde blev etableret som Danmarks første økologiske landsby.

Initiativtagerne købte en lokal gård med tilhørende jorde for at skabe et anderledes samfund baseret på et spirituelt fællesskab, vegetarisme, grøn selvforsyning, lav miljøbelastning, høj ressourcebevidsthed, lokal beskæftigelse og sociale aktiviteter.

I 1990 blev de første huse bygget, og de første beboere flyttede ind. Nogle forældre startede en børnehave, som senere blev til Torup Børnehave. I dag bor ca. 130 voksne og 60 børn i økosamfundet fordelt på 91 husstande. Byggestenene er primært det sociale fællesskab og en overordnet bæredygtig tilgang til natur og mennesker.

På sigt vil Torup udvikle sig yderligere. Halsnæs Kommune har i samarbejde med borgerne i byen har besluttet at udvide landsbyen med endnu en bydel. Den nye bydel kaldes Hvideland. Hvis det realiseres vokser indbyggertallet fra de nuværende 350 til ca. 500 indbyggere.  

I 2019 blev Torup kåret som Årets Landsby bl.a. fordi den er »et foregangseksempel på, hvordan landsbyer over hele landet kan fremtidssikre sig selv«.

Torup rummer i dag en lilleskole, børnehave, forsamlingshus, kirke, café, brugs, økobutik, galleri, koncertsted (Mejeriet), bageri, selvstændige erhvervsdrivende og klinikker. I den tidligere stationsbygning er Torup Bogby og et kontorfællesskab flyttet ind. Herudover foregår der mange kulturelle og sociale aktiviteter i landsbyen, bl.a. en årlig bevægelsesfestival, kunst- og bogfestival, koncerter, udstillinger, kurser, filmfestival, madmarked og Himmelstorm Musikfestival.