Klitmøller i tal

Klitmøllers kvalitetsmarkører

Når vi fordeler og vægter udsagnene fra samtalerne med de ikke-gennemsnitlige tilflyttere tegner der sig et billede af vores oplevelse af de kvalitetsmarkører, som betyder mest for Klitmøller som bosætningsområde.

Stedet: Klitmøllers placering rummer helt særlige naturmæssige forhold, som igennem årtier har gjort stedet kendt som et af de bedste surfområder i Nordeuropa. Igennem det seneste årti har visionære og initiativrige mennesker for alvor forstået at bruge det til at skabe positiv "mainstream"-opmærksomhed om byen og Vestkysten i Thisted Kommune.

Genkendelighed: De første tilflyttere fortæller, at man i 1990erne var fælles om at være så bidt af surfing, at man var klar til at flytte helt ud på kanten. Dengang kendte man hinanden. Over tid og især i de senere år har det ændret sig. Alle kender ikke alle, og man har forskellige motiver for at bosætte sig og være i byen. Det, de fleste er fælles om, er et bevidst fravalg af livet i de store byer til fordel for en helt særlig landsby.

Frihed: Der er flere perspektiver i Klitmøller. Valget om at bosætte sig i byen er for nogen motiveret af ønsket om frihed til at vælge en anden og mere afslappet livsstil sammen med familien. For andre er det friheden til at starte på noget helt nyt i et miljø, hvor ingen på forhånd har forventninger til, hvem man er. For de mest dedikerede surfere handler det om friheden til at surfe og dermed så vidt muligt at indrette sig på vejrets præmisser. De fleste er enige om, at status i Klitmøller ikke afhænger af job, karriere og indtjening. 

Fællesskab: De fleste ikke-gennemsnitlige tilflyttere i Klitmøller ser overordnet sig selv som en del af et fællesskab, hvor man genkender hinanden i at have valgt et liv langt væk fra en stor by. Det starter samtaler, at alle har det udgangspunkt. Alle giver udtryk for, at de er en del af noget sammen med andre, men også at der findes grupperinger. Byens markante vækst og dermed mange nye mennesker med mange nye meninger og præferencer har i perioder skabt gnidninger.

Ambitionsniveauet: Initiativrige indbyggere har været i stand til at stable usædvanligt ambitiøse begivenheder, byens størrelse taget i betragtning, på benene. F.eks. har der syv år i træk været afholdt World Cup i windsurfing i byen. Det er én af årsagerne til, at Klitmøller har fået meget omtale i mainstream-medier, nationalt såvel som internationalt. Blæstfest, Cold Hawaii Film Festival og Cold Hawaii Games er eksempler på begivenheder, som også appellerer til et nationalt og internationalt publikum. 

Innovationskraften: Der er et godt og seriøst iværksætter- og innovationsmiljø i byen. Et eksempel er Incendium, som har nytænkt og fremstillet professionelle streamingløsninger til den offentlige sikkerhedssektor i ind- og udland. Et andet eksempel er Noer Stik, som har nytænkt 'forlængeren' på en windsurfing-rig. Innovationen finder ikke sted inden for de erhverv, der knytter sig til turismen.

Opbakningen: Klitmøller beskrives som et sted, hvor der sjældent er opbakning til én ting. Der er opbakning til forskellige ting fra forskellige mennesker og grupper. Undertiden mødes initiativer med modstand. Der refereres til den rivende udvikling, byen har været inde i. Der er grupper, der mener, at det er for meget. Når det er sagt, bliver de samme folk boende i byen, fordi man, når alt kommer til alt, har svært ved at se sig selv bo et andet sted, hvor der sker knap så meget.

Nysgerrigheden: Væsentlige dele af den udvikling, som har fundet sted i Klitmøller, har været drevet af nysgerrighed. I begyndelsen var de fleste nysgerrige på at udforske et liv, hvor surfing var afgørende omdrejningspunkt. I dag er det forskellige ting, forskellige mennesker er nysgerrige på og får opfyldt i Klitmøller. Nogle har ikke behov for at udforske (mere). Ifølge dem er de sten, der skulle vendes i Klitmøller, blevet vendt, og der skal helst ikke ske mere. Flertallet er enige om, at det er muligt at skabe en velafbalanceret udvikling af byen. 

Nærheden: Klitmøller beskrives af mange som et sted, hvor man er tæt sammen om at bo et sted, hvor der sker noget særligt og til tider opsigtsvækkende. Man er cool (nok), når man bor i Klitmøller, ligegyldigt hvor i landet, man viser sig. Til dagligt er det en oplevelse af at være et sted, som er stort nok til, at man ikke behøver at se de samme mennesker til enhver samling eller begivenhed, men småt nok til at man blot skal bevæge sig op til den lokale SPAR-købmand, hvis man vil møde og snakke med folk, man kender. Nærheden til hinanden er noget af det, som nogle af de folk, der har boet i byen i flere år, mener, er under pres, fordi stedet har udviklet sig så meget og så hurtigt.

Åbenheden: Der er en oplevelse af, at folk i overvejende grad er åbne over for nye mennesker, ideer og tiltag. Folk er imødekommende, interesserede og tager godt imod. Det kædes sammen med, at byen har en lang tradition for at tage imod nye og anderledes mennesker. Det er efterhånden mange år siden, at mølboerne så skævt til de første surfere, der kom til byen, og man har for længst indset, at byens massive opblomstring i vid udstrækning skyldes surferne. Der er dog folk, der mener, at Klitmøller ikke skal vokse mere, hvis stedet skal bevare sin egenart.

Trygheden: Alle, der har børn, fremhæver den betydning, som livet i Klitmøller har for børnene og familielivet i det hele taget. Alle har en oplevelse af at høre til i et tillidsfuldt miljø, hvor man er omgivet af folk, som vil én det bedste. Byen beskrives undertiden som en tryghedsboble. Der er Klitmøller, og så er der resten af Thy og det ganske danske land: Det er kun i Klitmøller, at man kan genkende sig selv og alt det, der ligger bag valget om at bosætte sig langt ude på landet.

Hjælpsomheden: Det påpeges, at mange ikke har boet i Klitmøller så længe og derfor kan huske, hvordan det var at være helt ny. Med et, to eller tre år på bagen er man den, der kan gøre en forskel for de nye, fordi man trods alt kender stedet. Samtidig er man ikke så gammel i gårde, at man er fastlåst i fællesskaber, hvor der ikke er plads til nye. Mange af de folk, der er flyttet til byen i de senere år, er ikke kun kommet for at surfe, en del er slet ikke surfere. De har valgt Klitmøller, fordi de vil noget andet end en (stor)by. Mange vil gerne bidrage til byens liv.

Tilgængelighed: Der er flere grupper i Klitmøller, som er aktive i arbejdet med at udvikle og afvikle aktiviteter og arrangementer hen over hele året. Der er ikke ét samlingssted eller én ting, som samler hele byen. Folk mødes forskellige steder om forskellige ting. For nye kan det til tider være svært at finde ind til den del af fællesskabet, som passer bedst. En forholdsvis stor del opstår spontant. For dem, der surfer, fungerer områdets surfspots som mødesteder og omdrejningspunkt for fælles oplevelser. 

Forskellighed: Variationen i fællesskaberne er markant i Klitmøller. Folk mødes om alt fra kortspil, billard og strikkeopskrifter, til fodbold, spejder og surfing i de største bølger, Vesterhavet kan byde på. Den mindste begivenhed kender kun de få, der deltager, den største er kendt i det ganske danske land og udland. Surfing er en subkultur i byen. Klitmøller Sommerfest (den årlige byfest) indtages ikke af de lokale surfere. Tilsvarende er der forholdsvis få af de lokale, der ikke surfer, som kommer til Surfjoint, der er surfernes årlige fest i byen.

Gennemsigtighed: Alle nævner aktiviteter og arrangementer, de deltager i. Ingen har det fulde overblik over alt, hvad der foregår. Byen har ikke et forsamlingshus, så man starter ikke ét sted men et eller andet sted og bliver derigennem klogere. Klitmøller Friskole og Børnehus er et sted, Klitmøller Spejderne er et andet sted, Surfklubben NASA er et tredje sted, SPAR-købmanden et fjerde osv. Derudover bliver Facebook flittigt brugt.

Hyppighed: Mange nævner, at antallet af aktiviteter og arrangementer er (ekstremt) højt i Klitmøller. Der er forskel på, hvad folk henviser til. Det afhænger af, hvem man omgås og dermed hvilke grupper man indgår i. Alle giver udtryk for, at der findes mere end det, de deltager i. Flere nævner med et glimt i øjet, at FOMO (fear of missing out) hører til livet i Klitmøller på grund af det høje aktivitetsniveau.

Om Klitmøller

Klitmøller ligger i Thisted Kommune, syd for Hanstholm på den jyske vestkyst. Byen har i dag ca. 1100 indbyggere. Ligger 15 min kørsel fra Thisted og 1,5 times kørsel fra Aalborg Lufthavn.

Klitmøller har sit navn fra de vandmøller, der engang stod langs åen. Her blev der malet korn med henblik på eksport. En betydelig skudehandel med Norge betød, at Klitmøller var et rigt samfund både økonomisk og handelsmæssigt. Fra midten af 1800-tallet blev fiskeri med mindre kystbåde hovederhvervet i Klitmøller, men i 1967 blev havnen i Hanstholm indviet, og erhvervsfiskerne forsvandt fra Klitmøller fra den ene dag til den anden. Der er dog stadig fritidsfiskere, som sejler ud fra Klitmøller.

Klitmøller ligger midt i Nationalpark Thy, som er et stort sammenhængende og uspoleret naturområde, der består af klithede, søer og plantage.

I slutningen af 1970’erne kom de første windsurfere til Klitmøller, og i årene efter udviklede Klitmøller sig til at blive et yndet mål for windsurfere fra hele Nordeuropa. Det var ikke alle, der var lige begejstrede for den nye brugergruppe, som i manges øjne fyldte for meget og bidrog med for lidt. Det har over de seneste 15 år ændret sig, og i dag er surfing en integreret og accepteret del af byen. I 90'erne fik området navnet Cold Hawaii, hvilket det også kendes som verden rundt.

I 2010 - 2016 lagde Klitmøller vind og bølger til den første udgave af Cold Hawaii PWA World Cup, som er en afdeling af den mest prestigefyldte konkurrence i verden inden for windsurfing. Byen har siden hvert år afholdt konkurrencen, hvor verdenseliten inden for windsurfing mødes i Klitmøller. I 2012 blev en nyanlagt strandpromenade og "Hummerhuset", et foreningshus med faciliteter for surfere og biologer, indviet med støtte fra Realdania.

I byen finder man en købmand, tankstation, skole, børnehave, ældrecenter, små erhvervsdrivende med tøj og design, kontorfællesskaberne Cowork Klitmøller og Cold Hawaii Starfish, to surfbutikker, cafeer og et rigt foreningsliv.