Metode

Den kvantitative del

Projektets kvantitative del er baseret på registerdata leveret af Danmarks Statistik. Data er indsamlet for samtlige personer bosiddende i Danmark mellem 1980 og 2018. 

Det drejer sig om 1) Befolkningsregistret BEF, 2) en kombination af Ansættelses- og Personregistrene IDAN og IDAP, 3) Indkomstregistret IND og 4) Uddannelsesregistret UDDA, som tilsammen indeholder information om køn, alder, bopæl, uddannelse, indkomst, stilling, familie og samt en række andre socioøkonomiske faktorer. 

Afdækningen af de varme zoner bygger på en algoritme og en model, som kan lave fleksible og variable og dermed meget mere præcise geografiske datainddelinger end det datadanmarkskort, vi kender, hvor det mindste dataindsamlingsområde er landets 2200 sogne. Det betyder, at der kan fremstilles et datadanmarkskort, som er langt mere nuanceret end det, vi normalt ser.  

Analysen af vækstmønstret for de varme zoner er baseret på sekventiel rekursion, som hører til familien af metoder under machine learning, hvor teknologien selv lærer, hvad der i dette tilfælde resulterer i det vækstmønster, der karakteriserer Klitmøller, og hvad der ikke gør, for derefter at lede efter og finde landsbyer forholdsvis langt væk fra de store byer som har et lignende vækstmønster. 

Modellen kan også bruges til at forsøge at komme med prognoser og dermed til at fortælle, hvor en lignende udvikling er undervejs. Som så kan teknologien lede efter landsbyer, som i dag har et vækstmønster, der ligner det, Klitmøller havde for ti år siden. At det er tilfældet kan være et tegn på, at byen er ved at udvikle sig til en varm zone.  

Den kvalitative del

Projektets kvalitative del er baseret på vores antagelsen om de fire strenge i de varme zoners DNA. Det drejer sig om X-faktoren, skabertrangen, sammenhængskraften og mødestederne. 

Med det afsæt organiserede vi 22 semistrukturerede interviews med i alt 32 ikke-gennemsnitlige tilflyttere fra Torup, Svaneke og Klitmøller. Omdrejningspunktet var spørgsmål med relation til hver af de fire strenge i de varme zoners DNA. 

Gennem vore interviews fik vi kvalificeret de fire strenge og dermed også at begreberne går igen og kan fungere som et bud på en beskrivelse af grundlæggende kvaliteter i en varm zoner. I den efterfølgende gennemgang af godt 35 timers interviews har vi kategoriseret og vægtet vores opfattelse af alle relevante udsagn. 

Formålet var at finde de fire væsentligste kategorier af udsagn under hver streng i de varme zoners DNA med betydning for de ikke-gennemsnitlige persontyper. 

Vi har valgt at kalde disse kategorier for de varme zoners kvalitetsmarkører. De udgør vores bud på de grundlæggende begreber i det forklaringsmønster, der går på tværs, når de ikke-gennemsnitlige personer fortæller, hvorfor de har valgt at bosætte sig i Torup, Svaneke og Klitmøller. 

Kvalitetsmarkørerne er således projektets bidrag til, hvordan man kan kvalificere samtalen og analysen af forudsætningerne for (lands)byer i vækst herunder den samtale, der knytter sig til arbejdet med at skabe nye varme zoner i det ganske danske land. 

Det hører derfor også med, at vi ingenlunde nærer illusioner om, at vi med de fire strenge i de varme zoners DNA og kvalitetsmarkørerne har fundet det endelige begrebssæt. Tilsvarende gælder mht. vores vægtning og visualisering af markørerne. Det er og bliver et bud, som til enhver tid kan betvivles. 

Projektet har imidlertid overbevist os om, at det i arbejdet med at finde frem til, hvorfor nogle (lands)byer vækster og andre ikke gør det, er givtigt at tage afsæt i antagelsen om, at der findes et DNA og en række kvalitetsmarkører. 

Det er tilfældet, hvis og kun hvis denne del sammenholdes med projektets kvantitative del. Er det tilfældet bidrager det efter vores mening til at målrette samtalen i en situation, hvor det kan være endog rigtigt svært at vide, hvor man skal begynde og slutte.