Hvilke landsbyer?

Bemærk: Klitmøller, Torup og Svaneke er eksempler på varme zoner.

Klitmøller i Thisted Kommune er et eksempel på en landsby, som gennem flere år og især de senere år har haft en markant stigning i befolkningstallet. Klitmøller er en varm zone.

Med afsæt i registerdata fra 1985 og frem til i dag har vi anvendt kunstig intelligens til at finde vækstmønsteret i Klitmøller. Efterfølgende har vi bedt maskinen om at lede efter landsbyer i resten af nationens landdistrikter med det formål at finde landsbyer med et vækstmønster, der minder om Klitmøllers.

Det viser sig, at der ud over Klitmøller, findes minimum to landsbyer mere. Det drejer sig om Torup i Halsnæs Kommune i Nordsjælland og Svaneke på Bornholm.

Det, der bl.a. gør disse byer interessante, er, at de ligger så langt væk fra centrene. Det tyder på, at det, at man bosætter sig der, er et reelt udtryk for, at man med flytningen vil noget andet end den hverdag, en stor by kan tilbyde.

Hvem flytter til?

Bemærk: Det særlige ved de varme zone er, at andelen af ikke-gennemsnitlige personer, som flytter til landsbyen, er højere end andre steder.

Ser man på udviklingen i befolkningstallet i Klitmøller, Torup og Svaneke, ligner den et stykke ad vejen den udvikling, som finder sted i en række andre danske landsbyer med en tilsvarende vækst i antallet af indbyggere.

Der er imidlertid forskel. Overordnet er der én markør, som adskiller de varme zoner fra alle andre steder: Ud af det samlede antal tilflyttere har andelen af det, vi kalder ikke-gennemsnitlige tilflyttere, i en forholdsvis lang periode været højere end i resten af landet.

Det har fået den betydning, at andelen af befolkningen i landsbyen, som er ikke-gennemsnitlige, gradvist er steget.

I en varm zone er de ikke-gennemsnitlige persontyper typisk yngre personer (30erne) med børn, som flytter fra en stor by til landsbyen. Disse personer har bl.a. et højere gennemsnitligt uddannelses- og indkomstniveau og de kommer fra gennemsnitligt højere stillinger. En del har været selvstændige eller har ledererfaring.

Landsbyens tipping point

Bemærk: Tilflytningen til landsbyen stiger markant, når andelen de ikke-gennemsnitlige personer når op på 5 - 10% over landsgennemsnittet.

Noget tyder på, at markant vækst i en landsby ikke er et spørgsmål om, hvor mange der flytter til, men hvem der flytter til i en periode op til det punkt, hvor landsbyen når et tipping point og dermed overgår til markant vækst i antallet af tilflyttere.

Tipping point for Klitmøller, Torup og Svaneke ser ud til at være, når andelen af ikke-gennemsnitlige tilflyttere når et niveau, som ligger 5 - 10% over landsgennemsnittet.

Hvorfor flytter de til?

Bemærk: De ikke-gennemsnitlige personer er tiltrukket af 1) de varme zoners x-faktor, 2) de strukturer, der understøtter de mennesker, der har trang til at skabe (noget nyt), 3) sammenhængskraften og 4) byens mødesteder.

Når vi spørger de ikke-gennemsnitlige tilflyttere, hvorfor de flytter til hhv. Klitmøller, Torup og Svaneke, falder de væsentligste udsagn på tværs af landsbyerne ned i fire hovedkategorier, som vi kalder de fire strenge i de varme zoners DNA. Det drejer sig om landsbyernes x-faktor, gode kår for skabertrangen, sammenhængskraften og kvaliteten af mødestederne i landsbyen. 

Hvad er de tiltrukket af?

Bemærk: Når de ikke-gennemsnitlige personer forklarer, hvorfor de er tiltrukket af de varme zoner, benytter de på tværs af landsbyerne 16 kvalitetsmarkører.

Når de ikke-gennemsnitlige tilflyttere forklarer, hvad det er, de føler sig tiltrukket af, falder udsagnene i mange kategorier. Hovedparten falder imidlertid i fire kategorier under hver streng i de varme zoners DNA. Vi kalder disse for de varme zoners kvalitetsmarkører, som siger noget om det, disse tilflyttere tillægger betydning

X-faktor

[Kvalitetsmarkører: stedet, genkendeligheden, friheden, fællesskabet]

Skabertrang

[Kvalitetsmarkører: Opbakningen, ambitionsniveauet, nysgerrigheden, innovationskraften]

Sammenhængskraft

[Kvalitetsmarkører: åbenheden, trygheden, nærheden, hjælpsomheden]

Mødesteder

[Kvalitetsmarkører: hyppigheden, tilgængeligheden, gennemsigtigheden, forskelligheden]

Er der forskel?

Bemærk: Kvalitetsmarkørerne kan bruges til at skabe et overblik over lighederne mellem men også forskellene på de varme zoner. De fortæller, hvilke kvaliteter, der betones mere eller mindre, og dermed også noget om, hvori det uudnyttede potentiale findes.

Når vi kategoriserer og vægter udsagnene fra vores samtaler med de ikke-gennemsnitlige tilflyttere, kan vi skabe et billede af vores indtryk af de 16 kvalitetsmarkører, der betyder mest for valg af bosætning i hhv. Klitmøller, Torup og Svaneke. Der er mange ligheder, men der er også forskel.  

Stedet: Klitmøller og Svaneke skiller sig ud. I Klitmøller nævnes en helt unik kystlinje. I Svaneke nævnes særlige træk ved den bornholmske østkyst, men også byens særlige æstetik.

Genkendelighed: Torup skiller sig ud. Mange nævner økologi og dermed en særlig livsstil som noget af det, der indledningsvis har fået dem til at vælge lige netop dén landsby.

Frihed: Klitmøller og Svaneke skiller sig ud. Mange ser valget om at bo i en landsby som et fravalg af et liv i en (stor)by, der koster mange penge og er forbundet med “hamsterhjul” og stress.

Fællesskab: Torup skiller sig ud. Der refereres til et helt særligt fællesskab, som alle i byen har mulighed for at deltage i. I økolandsbyen Dyssekilde (en del af Torup) er fællesskabet noget, alle i en eller anden grad deltager i og forholder sig til.

Ambitionsniveau: Klitmøller skiller sig ud. Der refereres bl.a. til flere markante og professionelle events, som over årene har øget kendskabet til byen. Også inden for iværksætteri henvises til tendensen til at gå “all in” inden for produkter og services, som ofte har et nationalt og internationalt sigte.

Innovationskraft: Svaneke (og Klitmøller) skiller sig ud. I Svaneke refereres bl.a. til et særligt erhvervsfremmesystem på Bornholm, som har stort fokus på iværksætteri inden for turisme. Den forholdsvise massive turisme på østkysten af Bornholm i sommerhalvåret nævnes som en guldåre, der inspirerer iværksættere til at udvikle nye produkter og services.

Opbakning: Torup skiller sig ud. I Torup lægges der vægt på, at (nye) initiativer fungerer, fordi befolkningen i landsbyen bakker op. Her er også en fond (Torupfonden), som kan yde økonomisk opbakning. Der er meget fokus på, om at initiativet bidrager til fællesskabet, og at fællesskabet bidrager til initiativet.

Nysgerrighed: Torup skiller sig ud. Der refereres til, at det er forholdsvis nemt at komme i gang med at gøre ting og prøve nye initiativer af. De færreste gør det for at leve af det, hvilket gør mange ting muligt. Byen er ikke større, end at alle kender til de fleste initiativer, værdsætter det og giver det en chance.

Nærhed: Klitmøller (og Torup) skiller sig ud. I Klitmøller refereres til det at være tæt på en gruppe, som klarer sig godt på trods. Det beskrives som en følelse af at være fælles om noget særligt og opsigtsvækkende, selvom stedet ligger meget langt væk fra alfarvej. 

Åbenhed: Svaneke (og Torup) skiller sig en smule ud. I Svaneke refereres til en oplevelse af at blive taget godt imod. Både eksisterende indbyggere og tilflyttere interesserer sig som udgangspunkt for hinanden. Det beskrives som en følelse af at være blandt de forholdsvis få, der har valgt et liv på Bornholm. Det gør mødet mellem (nye) mennesker oplagt og mindre kompliceret.

Tryghed: Svaneke og Torup skiller sig en smule ud. Det beskrives i Torup som en oplevelse af at høre til blandt folk, hvor (næsten) alle kender alle og samtidig har tillid til, at man tager sig godt af hinanden.

Hjælpsomhed: Torup skiller sig ud. Der henvises til fællesskabet, som er særligt stærkt i økolandsbyen Dyssekilde. Det fungerer, fordi man er enige om at hjælpe hinanden, også når det er svært, hvilket er med til at opretholde et helt særlig form for næstekærlighed, som er svær at finde andre steder.

Tilgængelighed: Klitmøller skiller sig ud. Der henvises til naturen, som benyttes mange steder og i næsten alt slags vejr. Der refereres også til mængden af private og offentlige arrangementer. For nogen er det næsten for meget. For mange handler det om at finde en god balance mellem hhv. fear og joy of missing out.

Forskellighed: Klitmøller skiller sig ud. Der henvises til naturen (primært surfing, men også gåture, vinterbadning, løb, mountainbike mv.). Meget er uorganiseret, opstår spontant og foregår i grupper. I en del tilfælde er det op til én selv at opdage og finde sin plads i det, der foregår.

Gennemsigtighed: Torup skiller sig ud. Det beskrives som en oplevelse af, at det er nemt og overskueligt at finde rundt i de forholdsvis mange mødesteder og tilbud, der findes. I mange tilfælde er der en ramme om møderne. Et eksempel er Torup Ting, som har til formål at udvikle Torup og omegn til fortsat at være et levende, inspirerende og bæredygtigt område. 

Hyppighed: Torup (og Svaneke) skiller sig en smule ud. I Torup henvises til fællesskabet som et “projekt”, som forholdsvis få løser, men mange tager del i og bakker op om. Et sted bliver hurtigt til en base for (tilbagevendende) indhold, som giver noget til fællesskabet. Eksempler er: Torup Folkekøkken, Foreningen Kunst i Torup, Torup Musikforening, Torup Bogby, Torup Marked og Himmelstorm Festival.